Ledige stillinger / Vacant Positions

Pr. 15 april oplås alle stillinger i vores nye rekrutteringssystem. Se vores ledige stillinger.
Derudover har vi enkelte stillinger i vores gamle system. Vores gamle stillingsside nedlægges, når ansøgningsfristen på de aktive stillinger er udløbet.
/ As of April 15, 2013 all our vacancies are posted in our new system. See all vacancies at SDU.
For a short period of time you can still find vacancies on our old vacant positions website. This website will be closed down when the last vacancy expires.

   
Resumé

Videnskabelige assistenter til Statens Institut for Folkesundhed
SDU - København


Stillinger på SDU

Udvalgt efter fakultet

Udvalgt efter tjenestested

   

Videnskabelige assistenter til Statens Institut for Folkesundhed

Stillingsbeskrivelse

Ved Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, er to 1-årige stillinger som videnskabelig assistent ledig til besættelse fra 1. september 2012 eller snarest derefter.

Ansættelsen vil ske i Forskningsprogrammet for børn og unges sundhed og trivsel, inden for emnet ”Trivsel og hygiejne blandt børn og unge”

Forskningsprogrammet for børn og unges sundhed og trivsel er en tværfaglig og dynamisk forskningsgruppe bestående af ca. 30 forskere, videnskabelige assistenter og ph.d.-studerende, som studerer børn og unges helbred, sundhed og sundhedsadfærd i en social kontekst.

De videnskabelige assistenters arbejdsopgaver vil primært være relateret til implementering og evaluering af projekt Hi Five – trivsel og hygiejne.

Projektets formål er at undersøge, om pædagogiske indsatser og forbedringer af rengøringsstandarden og hygiejnen på skoletoiletter kan forbedre elevernes trivsel og nedsætte deres infektionssygelighed. Se endvidere links nedenfor.

De videnskabelige assistenter skal primært stå for det praktiske projektarbejde, fx indsamling, bearbejdning og oprensning af data samt rapport skrivning.

Stillingerne ønskes besat med personer, der har en relevant kandidatuddannelse (folkesundhedsvidenskab, sociologi, medicin, eller andet relevant fag).

Vi efterspørger egnede kandidater med lyst til og gerne erfaring med kvalitativ og kvantitativ dataindsamling og databearbejdning.

Der vil blive lagt vægt på, at ansøgerne er udadvendte, energiske og f.eks. også kan se sig selv som repræsentanter for projektet ude på skolerne.

Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til projektleder Anette Johansen på tlf. 39 20 77 77 eller ajo@si-folkesundhed.dk (indtil 13/7).


Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.

Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Ansøgning - bilagt CV og bevis for kandidateksamen - mærkes ”121055” og indsendes som pdf.filer pr. e-mail til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetssekretariat,Syddansk Universitet, att: Elisabeth Lohmann Andersen, e-mail elohmann@health.sdu.dk

Ansøgningsfristen er den 19. juli 2012 kl. 12.00.

Samtaler forventes at finde sted den 17. august 2012.

Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Læs mere:
Statens Institut for Folkesundhed
Center for Interventionsforskning


Ansøgningsfrist: 19. juli 2012 kl. 12:00
Tjenestested: København


Ansøgning mærket Stilling nr. 121055 sendes til:

pr. e-mail til elohmann@health.sdu.dk

   

Ansvarlig vedr. indholdet på disse sider: Personalekontoret