Ledige stillinger / Vacant Positions

Pr. 15 april oplås alle stillinger i vores nye rekrutteringssystem. Se vores ledige stillinger.
Derudover har vi enkelte stillinger i vores gamle system. Vores gamle stillingsside nedlægges, når ansøgningsfristen på de aktive stillinger er udløbet.
/ As of April 15, 2013 all our vacancies are posted in our new system. See all vacancies at SDU.
For a short period of time you can still find vacancies on our old vacant positions website. This website will be closed down when the last vacancy expires.

   
Resumé

Økonomimedarbejder (AC-fuldmægtig) - Forskerservice i Odense
SDU - Odense


Stillinger på SDU

Udvalgt efter fakultet

Udvalgt efter tjenestested

   

Økonomimedarbejder (AC-fuldmægtig) - Forskerservice i Odense

Stillingsbeskrivelse

Har du lyst til at arbejde i spændingsfeltet mellem korrekt administration og kreative forskere?

Syddansk Universitet søger en fuldtids økonomimedarbejder til Forskerservice-økonomi, som er en afdeling under Økonomiservice. Økonomiservice har 52 medarbejdere – heraf er 10 medarbejdere ansat i Forskerservice-økonomi. Syddansk Universitet har pt. ca. 2400 eksterne projekter.

Du vil blive tilknyttet Forskerservice-økonomi i Odense og din daglige arbejdsplads vil være på campus i Odense.

Vi søger en selvstændig, effektiv og serviceminded person, der er regnskabskyndig med en relevant uddannelse indenfor økonomi samt er god til at udtrykke sig både mundtligt og skriftligt på såvel dansk som engelsk. Du skal have lyst til at være med til at præge udviklingen af Forskerservice-økonomi samt lette forskernes arbejde omkring økonomistyring af projekter.

Du skal interessere dig for IT- og systemsammenhænge og effektivisering af arbejdsprocesser, da vi har stor fokus på optimering og automatisering af vores arbejdsgange.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

• har erfaring med at arbejde teamorienteret
• har gode kommunikative og analytiske evner
• kan arbejde selvstændigt og med godt overblik
• engagerer dig og tager ansvar for opgavernes løsning
• har masser af gå-på-mod, er positiv og har et godt humør
• trives i et udfordrende miljø med mange deadlines
• har erfaring med økonomisystemet Oracle og Projektmodulet Oracle Project
• har kendskab til rapporteringsværktøjet Qlikview

Arbejdsopgaverne i Forskerservice-økonomi er følgende:

• Medvirken ved budgetlægning, budgetkontrol og budgetopfølgning
• Udarbejdelse af projektregnskaber for eksternt finansierede forskningsprojekter
• Klargøring af regnskabsgrundlag til revision
• Virke som konsulent i forhold til fakulteter, institutter, projektejere, forskere og forskningssekretærer
• Oprettelse af projekter, daglig/månedlig/årlig økonomisk opfølgning vedr. projekter.

Vi kan tilbyde:

• et job med mange udfordringer og gode muligheder for personlig og faglig udvikling
• et job med en meget bred kontaktflade
• en travl arbejdsplads med et godt arbejdsklima og en uformel omgangstone
• en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på værdierne Engagement, Troværdighed, Respekt og Helhedssyn i alle sammenhænge.
• en spændende arbejdsplads med udstrakt frihed til at præge opgaveløsningen.

Samtaler forventes afholdt i slutningen af uge 32.

Du kan få flere oplysninger om stillingen hos kontorchef Erik Kjær-Larsen tlf. 6550 2208 ekl@sdu.dk eller souschef Annette Schøn Hansen, tlf. 6550 2957, asha@sdu.dk.



Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.

Ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Der vil, afhængig af kvalifikationer, være mulighed for forhandling af tillæg i henhold til Ny Løn.

Universitetet opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Ansøgningen mærket ”Stillingsnr. 12935”, bilagt relevante eksamenspapirer og udtalelser skal være personalekontoret, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M eller pr. e-mail; pers@sdu.dk i hænde senest mandag den 23. juli 2012 kl. 12.00.



Ansøgningsfrist: 23. juli 2012 kl. 12:00
Tjenestested: Odense


Ansøgning mærket Stilling nr. 12935 sendes til:

Personalekontoret
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M

eller pr. e-mail: pers@sdu.dk

   

Ansvarlig vedr. indholdet på disse sider: Personalekontoret