Ledige stillinger / Vacant Positions

Pr. 15 april oplås alle stillinger i vores nye rekrutteringssystem. Se vores ledige stillinger.
Derudover har vi enkelte stillinger i vores gamle system. Vores gamle stillingsside nedlægges, når ansøgningsfristen på de aktive stillinger er udløbet.
/ As of April 15, 2013 all our vacancies are posted in our new system. See all vacancies at SDU.
For a short period of time you can still find vacancies on our old vacant positions website. This website will be closed down when the last vacancy expires.

   
Resumé

Laborant ved Institut for Molekylær Medicin
SDU - Odense

Ved Kardiovaskulær og Renal Forskning, Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet, er en stilling som laborant (37t/uge) ledig i foreløbigt 3 år. Tiltrædelse 1. september 2012 eller snarest derefter.

Stillinger på SDU

Udvalgt efter fakultet

Udvalgt efter tjenestested

   

Laborant ved Institut for Molekylær Medicin

Stillingsbeskrivelse

Ved Kardiovaskulær og Renal Forskning, Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet, er en stilling som laborant (37t/uge) ledig i foreløbigt 3 år. Tiltrædelse 1. september 2012 eller snarest derefter.

Ansættelsen er knyttet til et forskningsprojekt vedrørende svangerskabsforgiftning. Projektet er et samarbejde mellem Odense Universitetshospital, Skejby Sygehus og Institut for Molekylær Medicin ved Syddansk Universitet. Stillingen er finansieret af Region Syddanmark og Det Strategiske Forskningsråd.

Dine opgaver vil involvere analyser af plasma og urinprøver med ELISA og radioimmunoassay. Kendskab til proteinkemi (western blotting og immunhistokemi) og molekylærbiologi (PCR) vil være en fordel. Du vil også skulle deltage i vejledning og oplæring af studerende. Der kan påregnes arbejde med centraliseret indkøbsfunktion for forskningsgruppen, udfærdigelse af protokoller samt databehandling og prøvehåndtering.

Vi er en dynamisk afdeling med i alt 9 laboranter og 11 videnskabeligt ansatte. Du vil blive en del af en gruppe med klinisk arbejdende læger, videnskabeligt personale, laboranter samt studerende. Afdelingens forskningsområde omfatter blodtryksregulering med speciel fokus på nyrernes betydning.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du har en faglig relevant uddannelse samt erfaring indenfor stillingens områder. Du kan lide at arbejde selvstændigt, tage ansvar og samtidig har du stort fokus på samarbejde. Du trives i et afvekslende og udfordrende miljø med mange kontakter og har interesse indenfor ovennævnte områder.

Yderligere information kan fås ved forskningsleder Prof. Boye L. Jensen tlf. 6550 3796, e-mail: bljensen@health.sdu.dk.



Institut for Molekylær Medicin (IMM) er et af 8 institutter ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. IMM har ca. 120 fastansatte medarbejdere og er beliggende på J.B. Winsløws Vej (Winsløwparken) ved Odense Universitetshospital. Instituttet leverer forskning og uddannelse på højt internationalt niveau indenfor de basale biomedicinske fagområder.


Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Laborant Forening under HK/STAT.

Ansøgningen stiles til Personalekontoret, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M eller pr. e-mail til pers@sdu.dk

Ansøgning bedes mærket "Stillingsnr. 12117" og skal være os i hænde senest den 15. august 2012 kl. 12.00.

Interviews afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.


Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.



Ansøgningsfrist: 15. august 2012 kl. 12:00
Tjenestested: Odense


Ansøgning mærket Stilling nr. 12117 sendes til:

Personalekontoret
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M

eller pr. e-mail: pers@sdu.dk

   

Ansvarlig vedr. indholdet på disse sider: Personalekontoret