Ledige stillinger / Vacant Positions

Pr. 15 april oplås alle stillinger i vores nye rekrutteringssystem. Se vores ledige stillinger.
Derudover har vi enkelte stillinger i vores gamle system. Vores gamle stillingsside nedlægges, når ansøgningsfristen på de aktive stillinger er udløbet.
/ As of April 15, 2013 all our vacancies are posted in our new system. See all vacancies at SDU.
For a short period of time you can still find vacancies on our old vacant positions website. This website will be closed down when the last vacancy expires.

   
Resumé

Lektor i sundhedstjenesteforskning (kombinationsstilling)
SDU - Flere


Stillinger på SDU

Udvalgt efter fakultet

Udvalgt efter tjenestested

   

Lektor i sundhedstjenesteforskning (kombinationsstilling)

Stillingsbeskrivelse

Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet og Center for Kvalitet i Region Syddanmark har i samarbejde en kombinationsstilling som lektor i sundhedstjenesteforskning på 40% tid og som akademisk medarbejder på 60% tid ledig til besættelse med arbejdssted ved Center for Kvalitet i Middelfart.

Stillingerne betragtes som en helhed og kan kun søges samlet.

CENTER FOR KVALITET

Center for Kvalitet, der ligger i Middelfart, beskæftiger 17 medarbejdere og arbejder med kvalitetsudvikling og risikostyring i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark. En forestående udfordring er at understøtte implementeringen af Region Syddanmarks Kvalitetsstrategi 2011-14.

Den ny medarbejder vil i særlig grad skulle varetage funktioner sammen med det team, der varetager risikomanagerfunktionen for sygehussektoren eller sammen med det team, der arbejder med patientforløb på tværs.

KOMBINATIONSSTILLING

Ansættelse sker dels ved Institut for Sundhedstjenesteforskning (i et lektorat på 40% tid) og dels ved Center for Kvalitet (som akademisk medarbejder på 60 % tid) .

Til funktionen som lektor refererer medarbejderen til ledelsen ved Institut for Sundhedstjenesteforskning (IST) ved SDU.

Center for Kvalitet fastsætter arbejdsopgaverne for den ikke-forskningsrelaterede arbejdstid (60 %), og medarbejderen refererer her alene til ledelsen ved CfK (centerchefen).

LEKTOR VED INSTITUT FOR SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING (40 % tid)

Arbejdsopgaverne i lektoratet omfatter forskning, vejledning, faglig udvikling, forskeruddannelse og bedømmelsesarbejde indenfor sundhedstjenesteforskning.

Forskningsemnerne vil have særlig fokus på kvalitet, risikostyring, sundhedsøkonomi, sundhedsvæsenets organisation og patientsikkerhed.

Vi forventer at du har:

• En ph.d. eller tilsvarende med relation til det forventede forskningsfelt
• Dokumenteret forskningserfaring gennem videnskabelige publikationer
• Erfaring med undervisning og vejledning af yngre medarbejdere (fx ph.d.-studerende)

AKADEMISK MEDARBEJDER VED CENTER FOR KVALITET (60 % tid)

Vi forventer, at du har dokumenterede kompetencer og erfaring inden for:

• Projektledelse
• Forbedrings- og forandringsprojekter i sundhedsvæsenet
• Patientsikkerhedsområdet, patientforløb på tværs eller sundhedsøkonomi
• Strukturering og formidling af kompleks viden på en let forståelig måde

Såfremt ansættelse i den akademiske medarbejderstilling skal ske som overlæge, forudsættes ledelseserfaring.


Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.

Yderligere oplysninger om kombinationsstillingen fås hos institutleder, professor Jesper Bo Nielsen, e-mail jbnielsen@health.sdu.dk og hos centerchef Arne Poulstrup, telefon 63 48 40 60; e-mail: centerforkvalitet@regionsyddanmark

Ansættelse som lektor finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Bedømmelse af ansøgninger til lektoratet finder sted i henhold gældende ansættelsesbekendtgørelse for videnskabeligt personale ved universiteter.

Ansøgningen vil i henhold hertil blive bedømt af et sagkyndigt bedømmelsesudvalg, og ansøgere vil få tilsendt egen bedømmelse.

Ansøgning til kombinationsstillingen som lektor og akademisk medarbejder skal indeholde:

- Ansøgning
- curriculum vitae
- en komplet og nummereret publikationsliste
- de op til 8 arbejder, ansøgeren ønsker inddraget i bedømmelsen af sine videnskabelige kvalifikationer
- undervisningsportefølje (se link nedenfor)
- en redegørelse for andre kvalifikationer relevante for stillingen
- en kort redegørelse for hidtil opnåede forskningsresultater

Se fakultetets vejledning for ansøgere på nedenfor angivne links.

Samlet ansøgning om kombinationsstillingen (lektor og akademisk medarbejder) (incl. bilag) – mærket stilling nr. 121069 - indsendes som pdf.-filer til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetssekretariat pr. e-mail til elohmann@health.sdu.dk.

Ansøgningen skal være fakultetssekretariatet i hænde senest 3. september 2012 kl. 12.00.

Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge sillingen.

Læs mere:
Institut for Sundhedstjenesteforskning
Vejledning for ansøgere til videnskabelige stillinger
Supplerende bemærkninger til vejledning for ansøgere til videnskabelige stillinger
Center for Kvalitet


Ansøgningsfrist: 3. september 2012 kl. 12:00
Tjenestested: Flere


Ansøgning mærket Stilling nr. 121069 sendes til:

pr. e-mail til elohmann@health.sdu.dk

   

Ansvarlig vedr. indholdet på disse sider: Personalekontoret